Det skriver de på Instagram, hvor de samtidig inviterer til, at man kan følge med i projektet, med at renovere gården ved navn 'Grønnegård'.

- Vi er to familier, der har købt en bondegård og hvis vi skal være helt ærlige, så aner vi ikke helt, hvad vi laver. Men vi har masser af drømme, meget lidt erfaring og en ukuelig tro på, at man godt må lave fejl og lære undervejs, skriver de i opslaget.

Modepar på landet Jannick og Martin Lyneborg-Lindberg har sammen skabt modebureauet Le Management, og nu kaster de sig altså ud i livet som bondemænd.

- Drømmen er ikke bare en gård. Det er en drøm om et langsommere liv og et sted med højt til loftet, beskidte fingrer, beskidte børn, dyr, grøntsager fra køkkenhaven og lange sommeraftener, med den slags nærvær og fællesskab, der bare kan vokse år for år, skriver de om eventyret.

Dyr drøm om bondegård De fire nye bondegårdsbeboere ejer hver en fjerdedel af boligen, som de overtog 1. juli i år.

Og det er ikke småpenge, de har givet for drømmen om beskidte børn i naturen. De har nemlig givet 12,5 millioner kroner for herligheden.

Ifølge salgsopslaget har boligen flere bygninger. Blandt andet har de to huse, det ene på 212 kvadratmeter og det andet på 107 kvadratmeter. Derudover er der 325 kvadratmeter lade og over 11 hektar land at boltre sig på.