Den hollandske chipgigant ASML har afleveret kvartalsregnskab, hvor selskabet overgår analytikernes forventninger. Faktisk langt over forventet, særligt på omsætningen, skriver Bloomberg News.
ASML omsatte for 9,33 milliarder euro mod de ventede 8,85 milliarder. Også bruttomarginen overrasker og lander i kvartalet på 54 procent mod de estimerede 52 procent.
Regnskaberne for andet kvartal er på vej fra flere kæmpe selskaber, og det får Danske Banks investeringsstrateg til at pege på tre områder, hvor han ville slå til. Læs om det her.
Stor efterspørgsel ASML kan også tillade sig at hæve forventningerne til næste års omsætning.
Det skyldes den høje efterspørgsel efter chip til udbygning af infrastrukturen bag kunstig intelligens. Det hollandske selskab har også et særligt kort på hånden.
ASML er det eneste selskab i verden, der producerer en bestemt type litografimaskine, som er nødvendig i produktionen af avancerede halvledere. Det er verdens største selskab, chipgiganten Nvidia, afhængigt af, og ASML kan dermed bryste sig af at have verdens mest værdifulde selskab som kunde.
Derfor forventer det hollandske chipselskab, at næste års salg lander på mellem 43 og 45 milliarder euro, hvor det tidligere forventede et salg på 36-40 milliarder euro.
Annoncørbetalt indhold Butiksejer: 'Det er.