Det bekræfter justitsminister Nicolai Wammen (S) i et skriftligt svar over for Politiken, efter at lovforslaget er blevet udskudt flere gange - senest på grund af valget i marts.
- Netop derfor er det en del af det nye regeringsgrundlag, at vi vil gennemføre den nødvendige lovgivning, der følger op på PET's anbefalinger om kontrolforanstaltninger for løsladte radikaliserede og terrordømte, skriver Wammen i en mail til avisen.
Lovforslaget har tidligere været i høring, men blev ikke fremsat før folketingsvalget i marts.
Lovforslaget har mødt hård kritik fra blandt andet Justitia, Advokatsamfundet og Dommerforeningen.
Forslaget handler om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede personer.
Et af de kritiserede punkter er, at indgrebene i visse tilfælde også skal kunne bruges mod personer over 15 år, som ikke tidligere er dømt for noget.
Det kan ske, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at personen er særligt farligt radikaliseret og udgør en trussel.
Tænketanken Justitia advarer om, at personer kan blive underlagt indgribende foranstaltninger uden at være dømt, sigtet eller mistænkt i en konkret straffesag.
Landsforeningen for Forsvarsadvokater bemærker, at det er helt grundlæggende i en retsstat, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved dom.
Advokatrådet kalder det 'særdeles kontroversielt', at der ikke er en klar definering af begrebet radikalisering.
Indgrebene kan blandt andet være opholdsforbud, kontaktforbud, elektronisk overvågning med gps-fodlænke, kontrol med adgang til internettet, begrænsning i brug af mobiltelefoner og påbud om psykologisk eller psykiatrisk behandling.
Ifølge Politiken vurderer PET, at 10 til 15 personer årligt vil være i målgruppen for lovforslaget.